القديسة خريستينا التي ماتت شهيدة في القرن الثالث. كانت تعيش في صور مع والدها القائد الجبّار اوربانوس ووالدتها أيام الإمبراطور الروماني سبتيموس ساويرس (194-211). كانوا كلهم وثنيين، ولم يكن اسمها خريستينا بعد، لكنها سمّيت هكذا بعد أن تعرفت على المسيح وآمنت به. ولما كانت الفتاة جميلة جدا حبسها والدها في برج عالٍ حيث وفّر لها كل أسباب الرفاهية ووضع أصناما في غرفتها لتقدم لها العبادة يوميا. كانت خريستينا تقضي الوقت في تأمل الطبيعة التي كانت تراها من النافذة: الشمس والقمر والنجوم والنبات والحيوان والإنسان، وفهمت أن الأصنام التي يصنعها البشر لا يمكن أن تكون آلهة، وانه لا بد من أن يكون هناك إله خالق واحد. أتت نعمة الله عليها وقادتها إلى معرفة الحق. ثم أُرسل إليها ملاك علّمها كلما كانت قد شعرت به بطريقة غامضة في قلبها عن الله والخليقة، وأسماها خريستينا أي “مسيحية”.
Hendes forældre kom til hende og bad hende tilbede afguder, men hun nægtede og sagde, at hun var blevet en discipel af Kristus, det sande lys, der kom til verden. Efter det, trods alle hendes fars forsøg på at vinde hende, ødelagde Christina alle idolerne på hendes værelse. Hendes far blev vred og sendte hende i fængsel og tortur, hvor hendes hoved blev skåret af næste morgen. Men han døde samme nat. En kommandant ved navn Dion kom i hans sted og fortsatte med at torturere Christina hårdt på forskellige måder, men han døde, og helgenen forblev standhaftig. Han blev erstattet af en kommandant ved navn Julian, som beordrede hende til at blive tortureret, dele af hendes krop afskåret, fængslet i en varm ovn og smidt i en grube med slanger og rovdyr. Mange troede på Kristus, fordi de var vidne til Christinas lidelse og udholdenhed. Til sidst dræbte soldaterne hende, og hun modtog martyrkronen, mens hun stadig var en ung pige.
Kirken vender tilbage til hende den fireogtyvende juli. Ved hendes forbøn, o Herre Gud, forbarm dig over os.