En person, der er oplyst af guddommelige, uskabte handlinger "lyser i sit hjerte kundskaben om Guds herlighed, den herlighed, der er på Kristi ansigt", og han bliver "deltager i den guddommelige herlighed" og "deltager i Guds hellighed." Den kristne, der lever i Guds nåde, bliver "et lem af Kristi legeme", det vil sige en del af Guds inkarnerede legeme, han lever det samme liv som Kristus og udstråler guddommeligt lys.

ما أن سقط الإنسان حتى بدأ مغامرته الكبرى. فالمحبة التي كانت تربطه بالله وبسائر الخليقة انفصمت وانقسم كل شيء في داخلها. والإنسان نفسه تجزأ، وبعدم رجوعه إلى الله صار كائناً أنانياً.

Når vi taler om Guds værk i tid, mener vi ikke, at skabelsen er et direkte værk af Guds væsen. Med andre ord er skabelsen skabt af den treenige Gud i tiden ikke resultatet af den guddommelige essens, men snarere frugten af den treenige Guds vilje.