Hans opvækst[1]
Saint John Cassian betragtes som en af de berømte åndelige forfattere i det femte århundrede i det sydlige Gallien (Frankrig), især i klostertanke. Det lykkedes ham at udvikle klosterlivet der. Han var ambassadør for den koptiske patristiske arv i Vesten. Det er en af grundpillerne i den asketiske kirketradition med hensyn til det levende klosterritual, der forbinder dets ydre og indre aspekter, og ritualet og spiritualiteten på en levende måde. Han var meget fortrolig med den. Han levede med den i årevis i Egypten og i udlandet, så han overførte den i sine skrifter og dialoger, såvel som gennem hele sit liv.
Gennadius af Marseille hævder, at han blev født i Scythia[2] Scythia أي (Dobruja)، تدعى حاليًا رومانيا .Romania ويرفض الدارسون المحدثون نسبته إلى سكيثيا، يرى البعض أن تعبير “Scytha” ربما لا يعني انه سكيثي، بل تشير إلى صحراء الإسقيط Scete أوScetis في مصر، حيث قضى كاسيان عدة سنوات في هذه المنطقة، وأنه بسبب التصاقه بها وبآبائها نال شهرته، فحسبت كأنها موطنه.
Nogle moderne lærde ser det som værende fra Provence[3].
Gamle historikere som Gennadius, Cassiodrus og Gregor af Tours kaldte ham Gregor af Tours. “كاسيانوس“، ودعي في بستان الرهبان “Qassian af Rom“.
Han blev født mellem 350 og 360 e.Kr. og døde mellem 440 og 450 e.Kr. Han levede i omkring halvfems år. Cassian tilhørte en god kristen familie, og han var en sand kristen. Han blev kaldt Johannes i dåben.
I sin ungdom nød han en god klassisk uddannelse[4]، وتحدث اليونانية بطلاقة، متدربًا عليها أثناء وجوده في الشرق. في المناظرة 12:14 يعلن عن حزنه الشديد أن ما تعلمه في صباه من أدب وما تلقنه من معلمه وخلال جهده الخاص شحن ذهنه بالشعر، حتى أنه كان يفكر فيه أثناء الصلاة، ويتذكر الأمور التافهة وقصص المعارك التي سمعها في طفولته المبكرة. كانت الخيالات ترقص أمامه أثناء تلاوة المزامير، وتثيره فتفقده نقاوة التأمل في الإلهيات. أشار في كتابه “Om inkarnationen mod Nestorius” إلى معرفته ليس فقط لأعمال آباء الكنيسة الأولين، بل وإلى أعمال الكتاب المشهورين مثل شيشرون Cicero وبيرسيوس .[5]Persius
Hans klosterliv
Omkring år 380 e.Kr., så snart han passerede ungdomsårene, rejste han til Palæstina sammen med sin ven fra samme land, Germanius.[6]De var forbundet med et dybt åndeligt bånd. Der slog de sig ned i et kloster i Betlehem[7].
Efter to år tog han til Egypten, hvor han besøgte munkene der. Han besøgte nogle af de klostre, der praktiserede nadversystemet i Theben, og tog derefter afsted til Scetis-ørkenen, hvor han i syv år mødte berømte klosterfædre. De fleste af hans debatter kom som et resultat af disse besøg.
عاد كاسيان بعد سنوات إلى بيت لحم، لكنه لم يبق فيها إلا لمدة قصيرة ثم عاد إلى الإسقيط في عام 386 أو 387م. كان صديقًا حميمًا للقديس أوغريس وأتباع أوريجينوس. وبسبب ارتباك الرهبان بمشكلة “الأوريجانية” ودخولهم في صراع مع البابا ثاؤفيلس السكندري اضطر إلى مغادرة مصر نهائيًا عام 399 [8]..
Cassian tog til Konstantinopel, hvor han blev påvirket af Johannes Chrysostom, som ordinerede ham til diakon[9]Han ordinerede sin ven Germanius til præst, men Cassian afviste at forpligte sig til noget kirkeligt ansvar[10]. في نهاية حياته أشار إلى القديس يوحنا الذهبي الفم بكل وقار، قائلاً: “Det, jeg skriver, blev lært mig af John, og jeg anser det, jeg skriver, for at være tilskrevet ham snarere end til mig. Strømmen kommer fra springvandet, og hvad der tilskrives disciplen skal fuldt ud tilskrives lærerens værdighed.[11]”
I år 404 tog han til Patria sammen med sin ven med et brev adresseret til præsterne i Konstantinopel, venner af den forfulgte Johannes Chrysostom, som de stolede på, for at fremlægge deres brev til biskoppen af Rom, Innocentius I, og anmode om indgriben på vegne af deres eksilbiskop.[12]. وفي روما دخل في صداقة مع الشماس لاون الذي صار فيما بعد بابا روما (أول من نادى بالبابوية الرومانية). وقد قدم له كتابًا “Om den guddommelige inkarnation” (*). I denne periode mistede han sin meget kære ven Germanius, måske ved sin afgang fra verden.
I år 415 eller 416 e.Kr. opholdt Cassian sig i Marseille som præst og grundlagde et kloster for mænd i Saint Victors navn eller i Qatar, hvor han blev den åndelige fader og overhoved for klostret, og et andet for kvinder i Sankt Salvatores navn. Klosterbevægelsen spredte sig hurtigt dertil, og klostrene omfattede tusindvis af munke og nonner[13].
Faktisk gik Honoratus forud for hans forberedelse til at grundlægge et kloster på øen Cassian i år 410 e.Kr., og gennemførte dets grundlæggelse, og det fortsætter med at bære hans navn indtil i dag. Han opnåede stor berømmelse, men Cassian præsenterede for første gang et præcist system af klosterliv, der bærer østlig klostertanke, især Egypten, under hans to berømte bøger.[14]. Friend siger, at Cassian forsynede de vestlige stater med en klosterorden, de kunne acceptere, hvilket beredte vejen for det benediktinske system[15].
Montolembert siger, at dette kloster hurtigt blev en skole for kristen teologi og filosofi, en uindtagelig fæstning mod barbariets bølger og et tilflugtssted for videnskab og litteratur, da goterne invaderede Italien. Kort sagt blev dette kloster en yngleplads for biskopper og helgener.
Påvirket af sine klosteroplevelser i øst gav Cassian vejledning til Castor, biskop af Apt, angående moderne klostre og anmodede om en reorganisering af klostervæsenet i Vesten, hvilket opfordrede til en kombination af virksomhedsliv med nogle væsentlige ting for ensomhed.
إذ تأثر المسيحيون في الغرب بترجمة” Anthonys liv, skrevet af den hellige Abba Athanasius” إلى اللاتينية وكتابات روفينوس عن آباء البرية في مصر، جاءت حركة القديس كاسيان الرهبانية في جنوب بلاد الغال في الوقت المناسب ليحقق ما اشتهاه البعض. وكما يقول Montalembert في كتابه “Vestens munke” إن كاسيان فتح ذراعي الحب إلى أبناء كل الشعوب الذين يرغبون في حب المسيح، فانضم إليه جمع من التلاميذ من كافة الشعوب. فلم يعد الغرب يحسد الشرق. غير أن تشكك البعض في أرثوذكسية كاسيان بسبب هجوم أتباع أغسطينوس عليه كما سنرى، إذ اتهموه بالميول البيلاجية، حد من دوره.
Hvis Benedikt var grundlæggeren af de største klosterordener i Vesten og overgår Cassian i sin berømmelse, skylder han det til Cassian, så er de fleste af klosterlovene i Benediktinerordenen taget direkte fra Sankt Cassian.
Du kan også vende tilbage til helgenens liv i fædrenes liv, der findes på netværket her
[1] Quasten: Patrology, vol. 4, s. 512 ff.
[2] Dette er sandt. 62.
[3] N&PN Frs. Serie 2, bind. 11, s. 183.
[4] Konf. 14:5.
[5] De Incarn., 6:9:10.
[6] Konf. 1:10.
[7] Konf. 14:1.
[8] Se vores bog: Saint John Chrysostom 1981.
[إن الأخوة الطوال (اشهر الرهبان الذين هربوا من بطش البابا ثيوفيلوس) قد فحص إيمانهم القديس يوحنا الذهبي الفم، وعلى أساس هذا سمح لهم بالبقاء في دار خاص لكي يصلوا ويمارسوا حياتهم الرهبانية ولكن منعهم من الإشتراك بالأسرار لأنهم كانوا قد حرموا من قبل البابا ثيوفيلوس، ولا يحق لأسقف أن يرفع الحرم وضعه اسقف غيره إلا في عقد مجمع للنظر في القضية. ولذلك وعدهم القديس يوحنا الذهبي الفم أن يُكلم البابا ثيوفيلوس في هذا الخصوص، وإما أن يرفع البابا الحرم أو يتم عقد مجمع للنظر في قضيتهم. ولذلك وبسبب حملة اضطهاد ضد الرهبان، يتقدمهم الأخوة الطوال، شنّها أسقف الإسكندرية ثيوفيلوس، أحدث اضطرابا كبيراً حتى أن مجموعات من الرهبان، ففرّوا من براري مصر. أما كاسيانوس فالتحق بخمسين من الرهبان لجأوا إلى القسطنطينية، إلى كنف القديس يوحنا الذهبي الفم… (الشبكة)]
[9] De incarn. 8:31:1.
[10] Instit. 2:18.
[11]De Incarn., 7:30.
[12] Palladius: dialog 3:3.
(*) تُحسب على القديس لاون الكبير أن تعليم أولوية أسقف روما بدأت معه، ولكنه بعد ذلك تخلى عنها. ولكن ما يهمنا هنا في هذا السطر هو أن ننوه للأخوة أبناء الكنائس التي تؤمن بالطبيعة الواحدة إلى ما ورد حول تقديم الكتاب الذي كتبه القديس يوحنا كاسيانوس ضد نسطوريوس. يقول القمص تادرس في موضع آخر -الفصل التالي- من هذا الكتاب: “في عام 430م كتب القديس كاسيان سبعة كتب بناء على طلب لاون رئيس شمامسة روما، لكي يحطم الهرطقة النسطورية”. فنحن إذاً أمام مدافع صنديد ضد الهرطقة النسطورية فهو الذي طلب من القديس أن يكتب كتاباً ضد النسطورية، ووضع له تقديم يعرف به. فهذا يجعلنا نفهم أكثر الخلفية العقائدية لطومس لاون الذي كتبه القديس لاون ورفض البابا ديسقوروس أن يقرأه في مجمع أفسس 449 اللصوصي… (الشبكة)
[13] K. S. Latourette: A History of Christianity, 1953, s. 133.
[14] jfr. JWC Wand: A History of the Early Church to AD, 1979, s. 197.
[15] WHC Frend: The Early Church, 1989, s. 197.