يستغرق الموضوع مجلدات. ففي القرون الأولى اكتسحت بدعة العرفان العالم القديم كحية ذات عشرات الرؤوس، ولكنها اندحرت. وفي القرن الرابع ظهر آريوس. هو كاهن ليبي درس في أنطاكية. أنكر الثالوث وقال أن ناسوت يسوع بلا روح. فشل، إنما انتقلت البدعة إلى الجرمان ثم تابوا عنها. حوالي العام 352 أو 360 ظهر في اللاذقية عالم كبير اسمه ابوليناريوس. آمن بالثالوث وحاول أن يفسر كيفية اتحاد لاهوت وناسوت في شخص واحد. قال أن في يسوع أقنوم واحد، شخص واحد، طبيعة واحدة إلهية تتحد بها طبيعة بشرية خالية من الروح العاقل، مشيئة واحد، فعل واحد…
Kirkens store fædre reagerede på ham og fordømte ham. Antiokianerne gik dog til ekstremer og fokuserede på komplementariteten mellem den guddommelige og menneskelige natur. De svækkede foreningen mellem dem. I dag er der dem, der siger, at Apollinaris var et svar på antiokianernes ekstremisme. Og Gud ved bedst. Den største repræsentant for den afvigende antiokiske skole er Theodore, biskop af Masissa (Syrisk Kilikien). Han blev aldrig afsløret i sit liv. Men hans elev Nestorius, biskop af Konstantinopel, gik til ekstremer, og hans sag blev afsløret, da han i høj grad svækkede foreningen mellem de to naturer og tog det græske ord "person" i dets gamle bogstavelige betydning, ikke i dets teologiske betydning. Cyril af Alexandria svarede ham og sagde: "I én natur." Theodoretos, Biskop af Kyros af Antiokia, modstod ham, og så forsonede de sig. Der opstod en misforståelse, fordi Cyril overtog skrifter, der blev tilskrevet hans forgænger i det 4. århundrede, Athanasius den Store, mens de var opdigtede apollinariske skrifter. Men striden brød ud igen med Eutyches, og kirken fordømte ham i 448 og endelig i 451. En gruppe holdt sig dog til bogstavet i Cyrils ord uden at være Eutyches. Eutyches blander de to naturer. Denne gruppe krympede efter den arabiske erobring og var begrænset til syrere, koptere, armeniere og etiopiere. I 1970 udsendte de og de ortodokse en erklæring, der erklærede, at uenigheden var verbal og ikke grundlæggende.
Hvad angår kristendommen i Persien, var den påvirket af Theodor af Antiokia uden at være nestorianer, som syrierne kaldte det, og tog den fra dem, for det meste de ortodokse og katolikker. Den seneste forskning peger på, at de ikke er nestorianere og næsten ortodokse.
Grundlaget for disse konflikter er det græske sprogs mangel. Det var anderledes. Efter mange anstrengelser formulerede kirkens store fædre begreber, der returnerer betydningen. De latinske (katolske) disciple i Grækenland og de ortodokse var ét indtil 1054. Før den arabiske erobring var den koptisk-syriske sekt ikke lokal. Kopternes religiøse sprog var græsk, og deres liturgi er stadig græsk i udtalen. I Syrien var græsk et almindeligt sprog, som enhver med en eller anden kultur kunne tale.
Kristne i Persien Disciple af Theodor af Antiokia græsk sprog og kultur. Shahpur I invaderede Antiokia i år 240 og overførte et stort antal indbyggere fra Jundisapur (30). Den græske kultur fascinerede ham, så han var interesseret i at overføre den. Vi ved, at Jundishapur-skolen plejede at producere læger til de abbasidiske kaliffer. Derfor ser vi, at den græske tanke erobrede hele Middelhavet og endda Persien og derefter flyttede til arabisk.
وهكذا سقطت الآريوسية والأبولينارية والنسطورية والأوطيخية والمونوثلتية (أصحاب المشيئة الواحدة) نهائياً. دانتها المجامع المسكونية فانتصر الإيمان الأرثوذكسي في الدنيا كلها رغم انف الأباطرة والملوك والسلطات المعادية. أرهق قسطنديوس ابن قسطنطين الكنيسة أقسى الإرهاق عبثاً ومرمر الأساقفة في كل مكان، ففشل هو وخليفتاه يوليانوس المرتد وواليس لأن الشعب أرثوذكسي يؤمن بالثالوث. وفشل نسطوريوس لأن الشعب يسمي العذراء “والدة الإله”. ونصر الشعب مكسيموس المعترف والدمشقي وبالاماس ومرقس الأفسسي ضد الأباطرة وأتباعهم من رجال الدين وسواهم ففشلوا وانتصر الشعب.
{jb_brownbox}Se bogen Hemmeligheden bag guddommelig ledelse لنفس الكاتب، إذ يقف على موضوع هذه الصفحة بشكل أكثر تفصيلاً… (الشبكة){/jb_brownbox}
(30) وفي العام 540 احتل الفرس أنطاكية وسبوها ونقلوا الناس إلى بلادهم فاقطعوهم منطقة أسموها “أنطاكية”.