"Kirkefædrene" handlede ikke kun som enkeltpersoner, men som kirkelige mænd, på vegne af og i Kirkens navn. De er talsmændene for Kirken, fortolkerne af dens tro, bevarerne af dens tradition, vidnerne om dens sandhed og tro og fremtrædende lærere, og på dette grundlag hviler deres autoritet!

Kirken er Kristi værk på jorden og er et billede på hans tilstedeværelse og position i verden. Da Helligånden faldt ned på pinsedagen over Kirken, som dengang var repræsenteret af de Tolv og dem, der var forsamlet med dem, gik han ind i verden for at bo iblandt os og for at hans arbejde kunne være mere effektivt i os end før.

Det er ikke meningen, at Kristi præster skal prædike, i det mindste fra prædikestolen, deres egne ideer, fordi der bliver lagt hænder på dem i kirken for at forkynde Guds ord. Jesu Kristi evangelium bliver leveret til dem, og det evige og unikke budskab er deponeret hos dem. Derfor forventes de at sprede og bevare "troen givet til de hellige."