De helliges liv er selve Kristi liv, som fortsætter gennem tiderne. Vi er forenet med dem på grundlag af den menneskelige natur, som Kristus reformerede gennem sin inkarnation, død og opstandelse. I den guddommelige liturgi, især taksigelsens sakramente, deltager vi i Kristi liv og dets begivenheder og i de helliges liv, fordi vi alle er, Kristus, de hellige og os, én krop, og vi er alle " én i Kristus Jesus."

Den øvre fødsel, som Kristus taler om, er "badningen af den anden fødsel og den fornyelse, der kommer fra Helligånden", det vil sige at modtage Helligånden gennem dåben, der finder sted i den hellige treenigheds navn. Det er Helligåndens nærvær, der fornyer menneskets fødsel. Denne tilstedeværelse sker i Kirken gennem dåbens sakramente og andre sakramenter

Sandheden om frelsen i Kristus er ikke et statisk bogstav, der kan gemmes i en bog. Det er en skat, som Herren gav til apostlene, så deres forening ville være den sikre garanti for deres besiddelse af sandheden om frelse. Apostlene overbragte denne skat til biskopperne for at fuldende budskabet, i deres forening med Kirken - Kristi Legeme, hvor Helligånden virker, og derved udtrykker de ikke deres egen mening, men snarere Helligåndens vilje at bo i kirken.