Kirkens tradition omfatter bogen "Hyrden" af Hermas blandt de apostoliske fædres bøger, og den er en af de apokalyptiske bøger. Dette indikeres af de visioner, åbenbaringer og himmelske missioner, der er nævnt i det, vel vidende at det ikke inkluderer nogle af kendetegnene ved visioner, såsom at tale om tidens ende eller forudsigelser om efterlivet. Bogen "Hyrden" af Hermas havde en fremtrædende status i de første kristne århundreder, til det punkt, at de hellige Irenæus, biskop af Lyon (+202) og Clement af Alexandria (+215) roste den og betragtede den som en hellig bog. Bogen blev kaldt "Hyrden", fordi englen, der viste sig for dens forfatter, Hermas, dukkede op i form af en hyrde.

Forfatteren af "Hyrden" fortæller os om sig selv, idet han siger, at han var en kristen, der blev født som slave, derefter blev han solgt i byen Rom til en kvinde ved navn Rawda, som snart frigjorde ham. Han blev gift og blev købmand og kunne berige sig selv. Han disciplinerede ikke sine børn godt, så de blev ulydige mod deres forældre. Så Herren straffede hele huset ved at ødelægge det, og Hermas havde kun én mark at pløje. Det, der skete med Hermas, kastede ham ud i en alvorlig depression, som blev øget af snak om forfølgelser, der ville gå forud for den nære ende af verden, hvilket var hans påståede vision. Det er sandsynligt, at bogen "Hyrden" er skrevet mellem år 130 og 140 e.Kr.

Bogen "Hyrden" består af fem syner, tolv bud og ti lignelser. I de første fire syner ser Hermas Kirken i skikkelse af en kvinde i skinnende tøj, der gradvist genvinder sin ungdom. Hun beder ham om straks at opildne sin familie og alle kristne til at omvende sig, og siger til ham: ”Sjælene hos dem, der ikke har noget håb, de, der spildte deres liv og deres liv, vil fortryde det. Men du, bed til Gud, for han er den, der helbreder dine synder og hele dit husstands og alle de helliges synder." Hun opfordrer ham til at opfordre til omvendelse, som om det var den sidste mulighed: "Hvad angår dem, der har onde tanker i deres hjerter, bringer de intet over dem end død og slaveri, især dem, der nyder dette liv og er stolte af deres rigdom og hold dig ikke til de gode ting, der kommer." Dette er en trøst for ham, der mistede al sin rigdom. I det tredje syn ser Hermas et tårn, der forestiller kirken, rejse sig, og de retfærdige kristne er stenene, som den er bygget med, mens de store syndere er de sten, der ikke bruges til at bygge og smides væk. Med udgangspunkt i det femte syn hører Hermas, hvad omvendelsens engel, der viste sig som en hyrde, foreslår ham.

Hvad angår de tolv bud, udgør de et sammendrag af kristen moral: Det første bud befaler tro, anstændighed og Herrens frygt. Det andet bud befaler hjertets renhed og uskyld: "Hold dig ren og uskyldig som små børn, der er uvidende om ødelæggende ondskab." Det tredje bud befaler ærlighed: "Elsk ærlighed og lad det komme ud af din mund alene." Det fjerde bud befaler kyskhed. Det femte bud roser tålmodighed, da det er en betingelse for retfærdighed. I det sjette bud gentager forfatteren, hvad han sagde i det første bud om tro, anstændighed og Herrens frygt, hvilket indikerer, at en person gennem tro undslipper uretfærdighed og holder sig til retfærdighed. Det syvende bud befaler en at holde sig væk fra Satan: ”Frygt Herren og hold hans bud. Hvad angår Satan, vær ikke bange for ham... for den, der ikke har nogen autoritet, vækker ikke frygt." Det ottende bud taler igen om kyskhed. Det niende bud erklærer: "Fjern tvivlen, for han er Satans søn," og her mener han tillid til bøn. Mennesket bør ikke fortvivle over Guds barmhjertighed, fordi tidligere synder ikke er en hindring for fuldstændig fornyet tillid til Gud: "Gud er ikke som hadefulde mennesker, for han kender ikke had og forbarmer sig over sit skaberværk." Det tiende bud råder en til at undgå sorg, som er "tvivlens og vredens bror". Hvad angår det ellevte bud, befaler det at skelne mellem sande profeter og falske profeter, som hævder at "bære Ånden", med andre ord, at holde sig væk fra dem, der afviger fra Kirkens tro. Det tolvte bud erklærer: "Undgå ethvert ondt begær. Det gode og hellige ønske er udgydt.” Budene slutter med, at hyrden sagde til Hermas, efter at han så Hermas' uro på grund af vanskeligheden ved at gennemføre disse bud: "Bevar Herren i dit hjerte, så vil du vide, at intet er nemmere end disse bud, og der er heller ikke noget mere fleksibelt. og human."

Vi er begrænset i dette hastværk til at præsentere de ti ordsprog i bogen „Hyrden“. Men vi kan sige, at disse ordsprog tilskynder de troende til at omvende sig og søge fremtidige gode gerninger og til at forsømme midlertidige gode gerninger, som ikke vil gavne deres ejer efter hans død. Han siger: "I, Guds tjenere, bor i et fremmed land.. og din by (dvs. riget) er langt fra dette." Derfor må kristne investere denne verdens gaver af hensyn til livet efter døden: "Ranse mennesker, der er i nød... Spar ikke mere end det absolut nødvendige og vær forberedt."

Afslutningsvis tager kirken i bogen "Hyrden" billedet af en ældre kvinde, der gradvist genvandt sin ungdom, og Gud skabte alt for hende: "For hun (det vil sige kirken) blev skabt før alle ting. Det er derfor, hun er gammel. Verden er skabt til hende." Det er en himmelsk, der kom fra Gud, og en jordisk, hvis bygning rejser sig, sten for sten, og fornyes, udsmykkes og fryder sig over sine børns renselse. Den er sammensat af synlige lokale kirker, der har nogen til at styre dem. Det er en universel og apostolisk kirke, og den er kaldet til enhed.Ligesom tårnet er forbundet med klippen, hvorpå det står, og de sammen danner ét legeme, således er kirken forbundet med Guds søn.

Fra min sognebulletin 2003