Den anden store sandhed, som Kristus åbenbarer for jøderne på løvhyttefesten, er, at han er verdens lys "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 8:12). Denne meddelelse er knyttet til den lyse sky, der ledsagede israelitterne i ørkenen, og det var Kristus. Faktisk husker israelerne denne mirakuløse begivenhed hvert år på løvhyttefesten ved at tænde bål. Det sørgelige er, at selvom de fejrede denne mirakuløse begivenhed, reagerede de mod Kristus, som var og stadig er den skinnende sky, og forsøgte endda at dræbe ham. Det ser ud til, at åndelige standarder og indre forhold spiller en vigtig rolle i at identificere Kristus. Det er ikke nok at møde ham, men man skal lære ham at kende og indgå i fællesskab med ham.

Kristus er ikke et skabt lys, der opfattes af sanserne, og han er heller ikke et symbolsk lys, og han er heller ikke et moralsk lys, som nogle ønsker at fremstille det. Guddommeligt lys er dets uskabte kraft, som når mennesker får at se det, efter at de er renset, ser de det som lys. Han er verdens sande lys. Her er ikke det rette sted for en omfattende behandling af emnet, at Gud er verdens lys, og hvad lys er. Vi vil berøre dette i kapitlet, der forklarer Kristi forvandlingsfest på Tabor-bjerget. Her skal vi understrege to grundlæggende ting. For det første er dette lys forbundet med livet. Når vi taler om livet, mener vi ikke menneskets biologiske og følelsesmæssige liv, men derimod dets guddommeliggørelse. Den, der ser det guddommelige lys, bevæger sig fra nous' mørke til livet, som er oplysning og guddommeliggørelse. Da det guddommelige lys hverken er moralsk eller symbolsk eller opfatteligt for sanserne, betyder det, at mørket hverken er moralsk eller symbolsk eller opfattes for sanserne, men snarere er mørket i nous, det vil sige døden af sjælens øje. For det andet, for at se Gud som lys, skal en person være i en bestemt åndelig tilstand, ellers ser han ham som en fortærende ild. Gud opleves enten som en ild, der fanger sjælen, eller som en ild, der fortærer den. Heri ligger hele menneskets asketiske rejse.