Helligånden er ikke fremmed for Faderens natur, da den kommer fra hans essens, hvilket betyder, at de begge er af én essens. Mennesket kan ikke nå denne sandhed alene. Det skal ledes af Helligånden selv, og vi kan ikke sætte grænser for ham, eller adskille ham fra Faderen og Sønnen.

Når vi taler om Guds værk i tid, mener vi ikke, at skabelsen er et direkte værk af Guds væsen. Med andre ord er skabelsen skabt af den treenige Gud i tiden ikke resultatet af den guddommelige essens, men snarere frugten af den treenige Guds vilje.

Mennesket vil ikke være i stand til at kende den guddommelige sandhed, det vil sige, det vil ikke være i stand til at kende Guds væsen, men det kender kun Guds uskabte handlinger, det vil sige hans virkninger. Men kirketraditionen og Bibelen taler om specifikke tilsynekomster af Gud, hvoraf den vigtigste er hans tilsynekomst for Abraham i form af tre engle. Kirkefædrene siger, at denne begivenhed er den første optræden af den hellige treenighed i Det Gamle Testamente

Ved at kende Gud mener vi ikke at forstå ham gennem logik, men derimod med et personligt møde med ham. Når en person overgiver sig fuldstændigt til Gud og ønsker at møde ham, og hans sjæl længes efter ham, og efter at han passerer gennem uvidenhedens mørke sky, kommer Gud til ham og oplyser alt omkring ham og åbenbarer sig for ham.

"Hvad er rigtigt?" Denne udtalelse stiller ikke spørgsmålet korrekt. Sandheden er ikke en abstrakt ting eller mening, og derfor kan vi ikke spørge: (Hvad er sandheden). Sandheden er ikke en ting, men snarere en person, og det korrekte spørgsmål må være (Hvem er sandheden?)