De helliges liv er selve Kristi liv, som fortsætter gennem tiderne. Vi er forenet med dem på grundlag af den menneskelige natur, som Kristus reformerede gennem sin inkarnation, død og opstandelse. I den guddommelige liturgi, især taksigelsens sakramente, deltager vi i Kristi liv og dets begivenheder og i de helliges liv, fordi vi alle er, Kristus, de hellige og os, én krop, og vi er alle " én i Kristus Jesus."

Den øvre fødsel, som Kristus taler om, er "badningen af den anden fødsel og den fornyelse, der kommer fra Helligånden", det vil sige at modtage Helligånden gennem dåben, der finder sted i den hellige treenigheds navn. Det er Helligåndens nærvær, der fornyer menneskets fødsel. Denne tilstedeværelse sker i Kirken gennem dåbens sakramente og andre sakramenter

Helligånden er ikke fremmed for Faderens natur, da den kommer fra hans essens, hvilket betyder, at de begge er af én essens. Mennesket kan ikke nå denne sandhed alene. Det skal ledes af Helligånden selv, og vi kan ikke sætte grænser for ham, eller adskille ham fra Faderen og Sønnen.