Nogle siger: "I denne lille, ærbødige kirke lever jeg den guddommelige liturgi, mens jeg ikke gør det i den store kirke. Hvis kirkens vægge var malet med hvid kalk, ville jeg ikke mærke noget. Men hvis det er malet med ikoner og ikonostasen er smuk...osv.

"Jeg lever den guddommelige liturgi!" Det gælder for en person, der ikke har appetit på mad. Så hun putter lidt salt og lidt krydderi på ham, for at stimulere hans appetit.

Jeg spekulerer på, om disse ting ikke spiller en rolle eller hjælper?

Svaret er ja, det siger jeg ikke, det hjælper også, men man skal ikke blive knyttet til det. For hvis han bliver knyttet til det, vil han bede om en magisk metode for Kristus at leve. Han vil bede om en mørk kirke, en svag lampe og ydmyghed, og uden disse ting vil han ikke være i stand til at bede.

Uanset om en person er på toget, i en hule eller på vejen, bør situationen være den samme for ham. Gud har skabt en lille kirke i ethvert menneske (1 Kor 3:16-19-6), og han kan bære den med sig overalt. Alle søger trøst, men trøst kommer inde fra os.

Fra bulletinen fra bispedømmet Latakia
Søndag 22-02-2004