Den, der fornægter Jomfruens personlige bidrag til vort frelsesværk og ikke ærer Guds Moder tilbørlig, bevæger sig ikke inden for Kristi nye rod eller i den nye skabning, men forbliver snarere inden for faldets rige og korruption og er forbundet med Adams gamle rod, det vil sige til syndens rod alene, fordi for ham er Kristi fødsel som om det ikke skete

Helligånden er ikke fremmed for Faderens natur, da den kommer fra hans essens, hvilket betyder, at de begge er af én essens. Mennesket kan ikke nå denne sandhed alene. Det skal ledes af Helligånden selv, og vi kan ikke sætte grænser for ham, eller adskille ham fra Faderen og Sønnen.

Kristus er en fuldkommen Gud og et fuldkomment menneske. Han forenede i sin person essensen af guddommelighed og essensen af den menneskelige natur, som han tog, en krop og en rationel sjæl, som han tog for at hellige den. . Sandheden er, at han var perfekt, det vil sige, han besad hele den guddommelige natur, og han tog mig i min helhed, det vil sige, han tog hele den menneskelige natur. Han forenede alle med alle for at give frelse til alle, det vil sige hele naturen, fordi det, der ikke tages, ikke kan helbredes.

رأينا أن طبيعة الإنسان نفسها قد تحوّلت، نتيجة السقوط. وتالياً، فان آدم نقل إلى ذريته إرثاً ثقيلاً، إذ أورثها طبيعة مريضة بالية، نصيبها الموت والفساد. فكيف يستطيع نسل آدم، أي الإنسانية كلها، أن يخلص؟

ما أن سقط الإنسان حتى بدأ مغامرته الكبرى. فالمحبة التي كانت تربطه بالله وبسائر الخليقة انفصمت وانقسم كل شيء في داخلها. والإنسان نفسه تجزأ، وبعدم رجوعه إلى الله صار كائناً أنانياً.

الإنسان مخلوق إذن على صوره الله المثلث الأقانيم. وهذا يعني وجوب معرفة الله من أجل الوصول إلى معرفة حقيقة ماهية الإنسان وطبيعته الخاصة، لأن الله هو نموذج الإنسان، ويعني أيضاً أن الإنسان ليس النموذج بل صورة له.

Når vi taler om Guds værk i tid, mener vi ikke, at skabelsen er et direkte værk af Guds væsen. Med andre ord er skabelsen skabt af den treenige Gud i tiden ikke resultatet af den guddommelige essens, men snarere frugten af den treenige Guds vilje.

Mennesket vil ikke være i stand til at kende den guddommelige sandhed, det vil sige, det vil ikke være i stand til at kende Guds væsen, men det kender kun Guds uskabte handlinger, det vil sige hans virkninger. Men kirketraditionen og Bibelen taler om specifikke tilsynekomster af Gud, hvoraf den vigtigste er hans tilsynekomst for Abraham i form af tre engle. Kirkefædrene siger, at denne begivenhed er den første optræden af den hellige treenighed i Det Gamle Testamente

ينبغي أن نميّز إذاً بين جوهر الله وبين أفعاله الإلهية. فالإنسان لا يستطيع أن يعرف جوهر الله، إنما بإمكانه أن يعرف أفعاله أو قدراته التي لا تنفصل عن جوهره. ولهذا شبّهها الآباء بشعاع الشمس الذي يعمل خارج نطاقها (الشمس) مع انه غير منفصل عنها

Ved at kende Gud mener vi ikke at forstå ham gennem logik, men derimod med et personligt møde med ham. Når en person overgiver sig fuldstændigt til Gud og ønsker at møde ham, og hans sjæl længes efter ham, og efter at han passerer gennem uvidenhedens mørke sky, kommer Gud til ham og oplyser alt omkring ham og åbenbarer sig for ham.

"Hvad er rigtigt?" Denne udtalelse stiller ikke spørgsmålet korrekt. Sandheden er ikke en abstrakt ting eller mening, og derfor kan vi ikke spørge: (Hvad er sandheden). Sandheden er ikke en ting, men snarere en person, og det korrekte spørgsmål må være (Hvem er sandheden?)